KROP & SIND
FAVRSKOV

Idrætsforeningen

Årsberetning for 2016.

Det forløbne år har været rigtig godt, et år med mange oplevelser og det er stadig en stor fornøjelse at vi har så mange aktive medlemmer der ivrigt deltager i vores aktiviteter så som idræt, svømning og vandgymnastik her i Hammel idrætscenter som dem vi laver uden for huset.  I denne sæson har vi på grund af mange til vandgymnastik fortsat med svømning også om tirsdagen.

Ved den årlige indberetning til Danmarks idrætsforbund pr. 31. December  2016 var vi 42 aktive  medlemmer status  que i  forhold til sidste tælling.

Før idrætsfestivalen i Vejle  havde vi 2 gange Krolf på Krolfbanerne den 5. april og 7 juni. To dejlige eftermiddage hvor vi fik afprøvet vores kunnen med at ramme de små huller på Krolfbanerne her i Hammel.

3. maj var vi på Sprækkebjerg ved Voldby for at afprøve vores talenter i fodboldgolf, en hyggelig og sjov eftermiddag.

Den 21. Juni var der igen sommerudflugt denne gang var det kanotur på gudenåen . En dejlig tur gennem det flotte landskab  med sejlads fra kanopladsen i Bjerringbro til campingpladsen Bamsebo ved Ulstrup . Den medbragte kaffe og sodavand + kage blev indtaget ved Busbjerg lidt uden for Ulstrup.

Igen i år var nogen af os  i Vejle  til Idrætsfestival , 21 stk.  En vellykket tur hvor alle deltog i disciplinerne med stor iver og godt humør. Vi fik skam også medaljer med hjem Nicolaj vandt nemlig  guld i Mazewalking , Hial vandt bronce i trekamp , Martin bronce i individuel  krolf for mænd,  Pylle, Andreas,Martin og Lisbeth  vandt bronce i Krolf for hold.  En dejlig tur med et fantastisk fyrværkeri om aftenen på dag 2. Vi sluttede af med at spise vores sandwich ved Knud Hule lige uden for Ry.

Efter sommerferien startede vi igen op  med vore aktiviteter i Hallen og svømmehallerne.

Vi forsøgte os med en annonce og et indlæg om vores idrætsforening i lokalavisen i Hammel . Vi ville gerne have haft en masse med til idræt hvilket ikke rigtig lykkedes . Til gengæld kom der flere nye medlemmer der gerne ville være med til vandgymnastik om tirsdagen, hvilket også er en god ting.

16 august, 13. og 27. september  var Pia , der er instruktør ved dai hos os for at give os noget inspiration til fitnes på gulv. Et fint program der sikrede os at vi fik rørt kroppens muskler godt og grundigt.

Den 10. oktober var det sindets dag. KSF og Møllen var værter for "et cykelløb " på enten 5 eller 8 km . i Hammels opland . Specielt møllen og deres personale udførte et fantastisk stykke arbejde med at finde sponsorer til goodybags til alle deltagerne hvori der også var lodder med fine gevinster  godt støttet op af KSF medlemmer til praktisk arbejde . Som afslutning var der varm mad til alle , sponceret af Møllen.

Den 27. oktober var der en naturvandring med indlagte øvelser som inspiration til hvordan man kan bruge naturen til træning. Turen foregik i skoven omkring Frisenborg og inspirator var kommunens naturvejleder.

 Efter den sidste dag til svømning før jul den  15. December , var der så juleafslutning. I år var det smørrebrød og pakkespil i Loungen i Hammel idræts center.

Jette har også i det forgangne år søgt  penge ved  fonden der står bag cykelløbet fra Gedser til Skagen til deltagelse i Vejle Idrætsfestival , dejligt at de igen i år vil støtte os.

Af nye endnu ikke afholdte men planlagte aktiviteter kan nævnes:

  • Sprækkebjerg 25. april , skydning med forskelligt .
  • Krolf den  16. maj og 13. juni
  • Tur til Himmelbjerget 22. juni
  • Turen til Vejle idrætsfestival  (27. juni – 29. juni )

Der er også mulighed for deltage i tæl dine skridt kampagnen der afvikles i uge 19 og 20 ( 8. maj til 21. maj ). Vi skal være mindst 6 personer og vi vil få tildelt 6 stk skridttællere. mangler 2 deltagere for at kunne stille hold på nuværende tidspunkt.

Alt i alt et år med mange aktiviteter og mange glade medlemmer.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk